Har du læst den nye kvikguide om miljømarkedsføring ? | 2rethink furniture

Har du læst den nye kvikguide om miljømarkedsføring ?

January 09, 2022

Har du læst den nye kvikguide om miljømarkedsføring ?

Kvikguide om miljømarkedsføring. Forbrugerombudsmanden har netop udgivet en kvikguide om miljømarkedsføring så vi alle undgår greenwash. Har du læst den ? Det har jeg. Du kan læse den her

I dette blogpost læser du mine tanker om hvordan jeg som ejer agter at styre 2RETHINK videre ud fra de nye guidelines som gælder alle brancher - min og din. 

Udrag fra guiden" 

Citat start "Hvis I bruger klima- eller miljøudsagn i markedsføringen, skal de være korrekte og klart formulerede, så forbrugerne umiddelbart forstår dem. I må heller ikke udelade væsentlige oplysninger". I skal også kunne dokumentere udsagnene. Udsagnene skal normalt kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter

En bæredygtig udvikling betegner en udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Med dette udgangspunkt skal dokumentationen for påstande om bæredygtighed baseres på en livscyklusanalyse, der viser, at virksomheden ikke forringer de kommende generationers mulighed for at opfylde deres behov. ...meget vanskeligt at kalde et produkt mv. bæredygtigt uden at vildledeEn virksomhed vil derimod godt kunne markedsføre sig med, at virksomheden tilstræber bæredygtighed eller lignende udsagn".

Hvis I anvender generelle klima- eller miljøudsagn med oplysning om en konkret klima- eller miljøfordel ved et produkt, som forklarer den generelle del af udsagnet, behøver I ikke at kunne dokumentere rigtigheden af jeres markedsføring ved en livscyklusanalyse" citat slut

Jeg har de seneste 3-4 år jo følt det samme, at mange firmaer har slået sig op på at være bæredygtige og sælge bæredygtige produkter. Jeg har jo også selv tidligere brugt ordet bæredygtige om møbler som højst var miljøfornuftigt produceret. Eks. møbler produceret i genbrugstræ på en social etisk fin måde eller nævnt ordet bæredygtige møbler om møbler som var lavet af Ocean Plastics mv. Nu er det fint der kommer denne guide så det blive præcist hvad man må sige om hvad man ikke må sige, så vi ikke har greenwash i møbelbranchen. Et hav af "danske møbler" og store kendte "danske brands" skriver jo også ofte "designed in Denmark" stolt af at være Danske og man tror alt er Dansk, meeen produktionen er måske i Kina eller i Letland eller Bulgarien. Er det okay ? Ja da - bare det bliver tydeligt hvor produkterne er lavet så du som køber ved det og har god ro i maven. 

Hvad gør 2RETHINK for at undgå greenwash jvf. den nye guide? 

Jeg vil bestræbe mig yderligere på, at være helt tydelig i kommunikation om, at løsningerne her på siden ikke er bæredygtige (fordi det selvsagt er nærmest umuligt ref. guiden) men altså super miljøansvarlige og stræber mod bæredygtighed og er måske branchens bedste bud. At jeg altid er tydelig omkring produkternes ophav, henviser til forskning, produktionsmetoder, livscyklus analyser og altid tydeligt angiver produktionsland. At også belyse hvis der er potentielle negative sider ved produktet. I løbet af 2022 vil alle leverandører gennemgås igen igen for at belyse deres miljøarbejde og hjemmesiden vil blive opdateret med nyeste viden og produktinfo. 

Jeg synes, at jeg siden 2009 har været på en meget spændende rejse i "den grønne møbelverden". Dengang i 2009 var jeg jo en af de første til virkelig at italesætte et skifte mod en grønnere hverdag, tale om forandring i en ligeglad branche og gøre en forskel. Jeg talte meget om bæredygtighed. Helt sikkert. Nu taler mange om noget "grønt" og det synes jeg er enormt stærk, men også rigtig godt, atder nu kommer nogle flere regler og mere klarhed, så alle i møbelbranchen - men også alle brancher - taler om miljø og stræben efter bæredygtighed på samme måde. Så taler vi samme tydelige sprog. 

Jeg vil kontinuerligt stræbe efter at ideologi og pragmatik mødes og de bedste miljøansvarlige løsninger belyses. Jeg vil altid gentænke. Kan jeg gøre det bedre, så du fremstår bedre. Kan jeg undgå Greenwash så du undgår det ? Skal vi vælge A eller B til dit firma. Hvad synes du ? Lad os gentænke det sammen. 

Med information og endnu bedre data vil jeg gøre mit bedste. Det lover jeg. mvh. Jens Mathiasen.